Terrasser, stier og indkørsler
Terrasser, stier og indkørsler
Trænger haven til en ny terrasse, skal den eksisterende terrasse lægges om eller udvides, så kontakt Fjeldsted Anlægsgartner.
Jeg kommer ud og ser på opgaven, og kommer gerne med forslag til belægningstyper og udformninger af en ny terrasse, og kommer med gode råd mht. sol/skygge, opsamling af regnvand m.m.
Jeg vægter en god dialog med kunden særdeles høj og i fællesskab finder vi frem til lige netop den stil du/I ønsker.
Er det en renovering af haven tages der højde for ønsker om bevaring af eksisterende træer, buske og andet beplantning og er det et nybyg prøver vi at skabe et funktionelt miljø som passer til huset og kundens ideer.
Afvanding af belægning
I disse tider med periodevis meget store nedbørsmængder er det vigtigt at få en korrekt afvanding af al belægningen og få lagt acodræn og sat brønde hvor det er nødvendigt. Om det skal være det ene eller det andet, kommer an på hvordan de øvrige forhold er og om området ligger højt eller lavt. Vi sørger naturligvis også for det rigtige fald på belægningen således at der aldrig vil stå vand på belægningen.
Bundopbygning – undgå kørespor
Skal du have en ny indkørsel har Fjeldsted Anlægsgartner mange års erfaring med at etablere en indkørsel som ikke ender ud med trælse kørespor. En indkørsel skal derfor have en grundig bundopbygning som både indeholder bundsikringsgrus og knust beton/stabilgrus. Ved valg af belægning i en indkørsel er det vigtigt at dimensionen på den valgte belægning er rigtig, således at den kan holde til det tryk der forekommer i en indkørsel. Derfor bygger vi altid bunden op med materialer vi ved kan holde år efter år til normal brug.
Kantsikring
For at sikre at belægninger ikke skrider -ofte et problem i indkørsler hvor der er tunge belastninger og drej – anbefaler vi at der laves en kantsikring. Det kan være en beton – eller granit kantsten som sættes i beton hele vejen langs indkørslen. Det vil holde belægningen på plads og forhindre trælse forskubninger af belægningen.
Se billeder og bliv inspireret i vort galleri.